“Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide, og lydt vi hører lærken slå som for ved forårstide. Den unge rug af mulden gror med grønne lyse klinger, men storken længst af lande for med sol på sine vinger.”
“Hver
stubbet mark, vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og
slaen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt
asters i vor have,
så rlg er årets sidste flor:
oktobers offergave. ”
“De
røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste,
Snart lysner kronens
bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte
grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.”
//Septembers himmel er så blå af Otto
Mortensen 1949//
Ja.. Således tager vi afsked med den danske sommer, høj sol og lyse nætter og byder sensommeren og efterårets gyldne lys og farver velkommen.
Efteråret minder os om, at vi er en del af en cyklus, når bladende begynder at ændre farver og lige så stille løsner sig fra grenene.
Det er både smukt og tankevækkende at kigge på.
Efteråret er æblernes, hyldebærerens, svampenes og rodfrugternes tid. Det indbyder til lækker, lidt tungere og mere solid mad end de lettere, kølige grøntsager som sommeren har givet os. På denne tid, begynder hyggen at liste sig indendøre hvor vi kan glæde os, til mange dejlige stunder foran pejsen med hjemmelavet æblekage og en god kop te.
Derfor er det let at sige GLÆDELIG SENSOMMER som senere lukker døren op for efteråret.
Mange hilsner
Mo og Lykke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar