fredag den 29. juni 2012

HYLDENE DUFTER I STUEN IND UDE FRA DANMARKS HAVER

- Og derfor skal der selvfølgelig laves hjemmelavet hyldeblomstsaft !





Det er endelig blevet tid til gå i køkkenet og lave de dejligeste safter fra både sommerens bær

og blomster. En af vores favoritter er hyldeblomstsaft som både kan nydes kold og varm - den

bringer alle sommerens dufte ind i huset og minder en om, hvorfor danmarks sommer er så

skøn. Hvis blot man sætter saften i køleskabet kan den holde længe, så længe at man kan nyde

den en kold vinterdag hvor tanken om en varm sommeraften er fjern.

Derfor gik vi forleden ud på en lille udflugt for at plukke en ordentlig omgang hyld så I kan få

glæde af en af sommerens herligheder.  


Du skal bruge følgende ingredienser til ca. 2 liter hyldeblomstsaft

8 dl. Vand
1 lime eller citron
1400 g. sukker
40 g. citronsyre
Og selvfølgelig omkring 30-35 hyldeblomster
       

Du skal gøre følgende

Hyldeblomsterne skylles grundigt og lægges i en si så de kan dryppe af, herefter puttes de i en stor gryde som kan rumme 4-5 liter.
Herefter skæres citrusfrugten i store skiver og blandes med vand, sukker og citronsyre, som koges op og hældes over hyldeblomsterne. Blandingen sættes nu til at trække i køleskab med låg over i 2-3 dage - alt afhængig af hvor koncentreret saften skal blive.

Flaskerne som skal bruges til saften rengøres med atamon så de er rene og klar til brug. Den kolde koncentrerede saft passeres gennem et vådt klæde som lægges i en sigte (dette gøres så der ikke kommer døde smådyr ned i saften).

Saften skal opbevares i køleskab på denne måde kan en af sommerens herligheder nydes hele året.



GOD FORNØJELSE


Mo og Lykke