torsdag den 11. oktober 2012

CHOKOLADEKAGE MED JORDBÆR OG FLORMELIS




Opskrift på chokoladehjertekage med jordbær og flormelis

Du skal bruge:
175 g. smør
1 dl.  vand
300 g. rørsukker
1 stk. vaniljestang
4 stk. æg
200 g.  hvedemel
120 g. god kakao
1 tsk. bagepulver
+ en sjat olie til at fedte silikonehjerteformen med
                       
Sådan gør du:
- Smør og vand smeltes i en lille gryde.
- Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene mases sammen med en anelse af sukkeret på bordet med en paletkniv, således at kornene skilles ad.

- Vaniljesukker, sukker og æggene piskes til tyk æggesnaps.
- Hvedemel, kakao og bagepulver blandes sammen og sigtes op i den tykke "snaps". Vend forsigtigt rundt.
- Tilsæt det smeltede smør-vand men der stadig vendes forsigtigt i dejen.
- Silikonehjerteformen smøres godt med olie og chokoladedejen fordeles heri og stryges jævnt ud.

Bages ved 175 grader til den har sat sig og giver efter ved let tryk, ca. 35 - 40 minutter.

** Bages chokoladebunden i silikoneform er det en stor fordel at nedfryse den bagte bund fuldstændigt inden bunden befries fra formen.
Den kolde bund er rigtig lækker med vaniljeis, jordbær og flormelis til.

God fornøjelse,

Lykke



Ingen kommentarer:

Send en kommentar